Gode råd om benyttelse af trailere

DiverseGode råd om benyttelse af trailere

Gode råd om benyttelse af trailere

billist

En trailer eller anden form for anhænger er et nyttigt redskab til transport. Du kan benytte en trailer til stort set alt, hvad du vil transportere. Fordel ved en sådan måde at transportere ting på er selvfølgelig dens mange udnyttelsesmuligheder. Dog er der også nogle ting, som man skal være opmærksom på, når man kører med en anhænger. Du skal for eksempel være påpasselig med reglerne omkring kørsel med anhænger, og her på siden kan du få et fingerpeg om reglerne.

Hvad kan man bruge trailere til?

Du kan benytte din trailer til transport af store og tunge ting, som du ikke kan have i din bils bagagerum. Den er især nyttig, når du er i gang med et stort byggeprojekt, som kræver transport af diverse byggematerialer og store mængder affald. Den er også nyttig, hvis du skal holde ferie et sted, hvor du skal have mange ting med. Endvidere er en trailer også god at have, når du skal flytte.

En trailer er også bare generelt god at eje, når der nu pludselig opstår en situation, hvor der er brug for en trailer, så du ikke skal betale for at leje en hver gang. Din familie, venner og naboer vil selvfølgelig også have glæde af at kunne låne en trailer af dig en gang imellem. På den måde er det også nyttigt for dine nærmeste, at du ejer en trailer.

Hvilke typer trailere og andre trækkøretøjer findes der?

Der findes mange typer trailere og trækkøretøjer, alt efter deres forskellige funktioner. De er listet herunder:

  • Almindelig åbne trailere: Bruges til at transportere relativt tunge ting.trailer typer
  • Cargotrailere: En lukket trailer til transport af meget store og tunge ting.
  • Dyretransport trailere: Bruges til transport af levende dyr.
  • Autotrailere: Bruges til at transportere biler og andre motorkøretøjer.
  • Materiele trailere: Bruges til at transportere store maskiner.
  • Bådtrailere. Bruges til at transportere både.
  • Lastbil trailere: Meget store anhængere til at sætte bag på en lastbil, som bruges til transport af store mængder gods.
  • Campingvogne: Bruges, når man skal holde en campingferie.

campingvogn

Regler omkring kørsel med trailere eller anhænger

For at undgå bøder, skal du også overholde disse færdselsregler, når du kører med en anhænger:

  • Har du et almindeligt B-kørekort må du køre med en anhænger på op til 750 kg i totalvægt. Selvfølgelig skal din bil først være godkendt til at kunne trække den pågældende vægt. Dog skal din bils tilladte totalvægt og din anhængers tilladte totalvægt tilsammen ikke overstige 3.500 kg.
  • Hvis du derimod skal køre med en anhænger, der vejer over 750 kg, skal du have et B+ eller B/E kørekort eller bedre kendt som et trailerkørekort. Dette kørekort giver dig ret til at køre med op til 7.000 kg i totalvægt (din bils vægt + anhængerens vægt). Dog skal du stadig huske på, at du skal overholde den vægtgrænse din bil er beregnet til at trække.
  • Du skal også huske at overholde maks hastigheden, når du kører med en anhænger. Reglerne for det er, at du må maks køre med 80 km/t på en motorvej og 70 km/t på en landevej og motortrafikvej.

Hvis du har lyst til at læse mere om trailere og andre typer anhængere, kan du besøge denne side: trailerforum.dk

Kilde:
www.fdm.dk

 

 

About the author: Mads

Related Post