Guide: Her skal du parkere i Hillerød

ParkeringGuide: Her skal du parkere i Hillerød
Parkering i Hillerød

Guide: Her skal du parkere i Hillerød

Skal du på shoppetur til SlotsArkaderne og Hillerød, på tur på Frederiksborg Slot eller på udflugt i det smukke områder omkring Slotssøen? Her finder du en guide til, hvor du skal parkere i Hillerød, og hvad du skal være opmærksom på, når du parkerer i den nordsjællandske by.

Det skal du vide om parkering i Hillerød

Der er pr. september 2018 blevet indført 1 times gratis parkering på alle offentlige parkeringspladser i Hillerød Kommune. Du skal dog huske at registrere din bil, også selvom du kun parkerer på p-pladsen et time. Det er nemlig ikke nok at stille din p-skive. I en app i appstore finder du både registreringsmulighederne og et kort over, hvor du kan parkere din bil i Hillerød. Du får stadig den første time gratis, selvom du registrerer dig med appen.

 

Du kan også stadig betale ved forskellige p-automater. Her vil du modtage en kvittering, som skal ligge synligt fremme i ruden – ligesom du kender det fra tidligere. På offentlige parkeringspladser koster det 10 kr. pr. time (mandag-fredag: kl. 08.00-20.00 + lørdag: 08.00-17.00). Det er gratis at parkere uden for dette tidsrum, samt på søndage og helligedage.

Her kan du parkere i Hillerød

Du finder en række offentlige parkeringspladser rundt om i byen. Der er blandt andet parkering flere steder på Slotsgade i Hillerød, ved Slangerupgade og ved Nordisk Film Biografer. Du kan få det fulde overblik over offentlige parkeringspladser i Hillerød på hilleroed.dk. I byen ligger der også flere parkeringshuse. Du kan blandt andet parkere ved parkeringshuset Parkeringshus Torvet. Det ligger i Østergade tæt ved gågaden i Helsingørgade. Det koster det samme i Parkeringshuset på Torvet som på de offentlige parkeringspladser. Dog beregnes der også ved halve timer, så du kan betale 5 kr. pr. halve time.

 

Du finder også parkeringspladser i parkeringshuset i SlotsArkaderne. Her gælder også de samme regler med første time med gratis parkering i Hillerød og herefter 10 kr. pr. time. Handler du i Bilka, kan du desuden få trukket en time ekstra fra den samlede parkeringstid. Du skal blot huske at stemple p-billetten i både Bilka og igen i p-automaten. Parkeringshuset er åbent hele døgnet, også selvom SlotsArkaderne har lukket.

About the author: Mads

Related Post